Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Kvalitetsprogram

Der er udviklet et kvalitetsprogram ”Kvalitet for og med patienten” for regionens sygehuse. Kvalitetsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem de 5 sygehuse, Center for Kvalitet og Sundhedsstaben.

Hvorfor et kvalitetsprogram?

Kvalitetsprogrammet er udviklet for at give anvisninger på, hvordan kvalitetsområdet skal udvikle sig, hvad der ønskes opnået og hvordan. Programmet rummer større ændringer og forpligtelser, end det er muligt at realisere inden for en kortere strategiperiode, men også konkrete indsatser, der tænkes realiseret i perioden 2016 – 2019.

Kvalitetsprogrammet er udviklet for at give en retning på kvalitetsområdet efter udløbet af regionens seneste kvalitetsstrategi og efter ned­læg­gel­sen af den danske kvalitetsmodel. Kvalitetsprogrammet er dog først og fremmest udviklet for at komme med svar på, hvor vi vil hen og hvordan. Således er også regio­nens arbejde med den Syddanske Forbedringsmodel tænkt ind i kvalitetsprogrammet, ligesom fokus og indhold i programmet falder i tråd med de tanker, som gør sig gæld­ende på nationalt niveau og bl.a. er præsenteret i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015, økonomiaftalen for 2016 og regeringens udspil ”Status for sundhedsvæsenet” fra september 2015.

Fokus og sammenhæng

Programmet retter sig mod regionens sygehuse vel vidende, at disse ikke er isolerede øer i det samlede sundhedsvæsen. Kvalitetsprogrammet har således fokus på patientens samlede behandlingsforløb og på samarbejdet mellem sektorer, ligesom det skal ses i sammenhæng med regionens sundhedsplan og som nævnt Den Syddanske Forbedrings­model.

 

 


Siden er sidst opdateret 21-06-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |