Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Krav i forbindelse med BIOS Ambulance Services Danmark A/S konkurs

Lønmodtagernes Garantifond har som bekendt meldt ud, at de ikke dækker tidligere BIOS-medarbejderes manglende lønudbetalinger i forbindelse med BIOS´ konkurs i juli 2016.

 

Dokumenterbare og berettigede krav kan dækkes af regionen

 

Region Syddanmark har i den forbindelse tilkendegivet, at regionen dækker berettigede og dokumenterede krav som f.eks. udestående lønrestancer med videre, mod at regionen får transport i den enkeltes krav mod konkursboet, således at regionen sikres, at kunne videreføre den enkeltes krav , som et krav i konkursboet.

 

Regionen har allerede modtaget mange krav, og vi arbejder på at få behandlet dem.

 

Du behøver ikke have anmeldt dine krav til Lønmodtagernes Garantifond

 

Det er ikke et krav, at du har anmeldt dine krav til Lønmodtagernes Garantifond i forvejen.  De medarbejdere, der er blevet virksomhedsoverdraget til Region Syddanmark fra den 18. august 2016, kan således sende deres krav direkte til Region Syddanmark på biosanmeldelse@rsyd.dk med en opgørelse over kravets størrelse samt dokumentation.

 

Hvis du har sagt op før 18. august skal du kontakte Lønmodtagernes Garantifond eller til konkursboet efter BIOS

 

Medarbejdere, der er fratrådt inden regionens overtagelse den 18. august 2016, skal rette deres eventuelle krav til Lønmodtagernes Garantifond eller til konkursboet efter BIOS på biosanmeldelse@andersen-partners.dk


Siden er sidst opdateret 07-12-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |