Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Region SyddanmarkpilPolitikpilHøringer og afgørelserpilTidligere høringerpilHøring om ny sundhedsplan for Region Syddanmark

Høring om ny sundhedsplan for Region Syddanmark

Ny Sundhedsplan for Region Syddanmark sendes i høring. Sundhedsplanen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen. Find høringsmaterialet og afgiv dit høringssvar her på siden.

Ifølge Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

Sundhedsplanen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker og de 8 nationale mål, der er formuleret på sundhedsområdet. Dertil indeholder sundhedsplanen en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet.

Sundhedsplanen lægger op til, at der årligt vil foregå en udvælgelse af indsatser og prioriteringer på sundhedsområdet i Region Syddanmark.  Det vil ske på grundlag af data der beskriver, hvor langt regionen er i forhold til igangværende indsatser, pejlemærker og øvrige mål. I disse processer vil der være samspil med regionens sygehuse, det præ-hospitale område samt regionens mange samarbejdspartnere, via de fora, der er etableret til dialog og samarbejde. 

Et vigtigt tema i sundhedsvæsenet i årene der kommer, bliver sammenhæng i indsatserne og samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet. Derfor er det vigtigt for os, at få bidrag og synspunkter fra vores mange samarbejdspartnere, som kan indgå i vores arbejde med sundhedsplanen.  Vi har god erfaring for, at de høringsvar vi får, kan styrke vores arbejde med store planer og strategier. Derfor håber vi, at rigtig mange vil afgive høringssvar til sundhedsplanen for Region Syddanmark.

På den baggrund har Sundhedsudvalget, Psykiatri- og Socialudvalget og Sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark besluttet, at sende udkast til regionens sundhedsplan 2017 i bred offentlig høring.

Høringsmateriale

Find høringsmaterialet.

Indkomne høringssvar

De indkomne høringssvar vil indgå i det samlede vurderingsgrundlag for Regionsrådets endelige stillingtagen til sundhedsplanen den 25. september 2017.
Høringsperioden er d. 24. maj til mandag den 3. juli 2017 kl. 12.00. Vi har udsendt høringsmaterialet til en række høringsparter, jf. listen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til høringsmaterialet eller til selve høringsprocessen kunne rettes til:
Asger Kjellerup, Tlf.: 76 63 16 61, mail: asger.k.kjellerup@rsyd.dk eller Kirsten Frost Lorenzen, Tlf.: 21 59 81 52, mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@rsyd.dk.


Siden er sidst opdateret 30-10-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring