Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Flere praktikpladser

Region Syddanmarks Uddannelsespulje har medfinansieret projekter, der beskæftiger sig med temaet "Flere praktikpladser".  Her på siden kan du finde inspiration til dit projekt og se, hvilke projekter, der har modtaget tilskud inden for dette tema.

Hvad indebærer "Flere praktikpladser"?

Baggrunden for projekterne inden for dette tema har været en mangel på praktikpladser i Syddanmark. Manglende praktikpladser går ud over de unges muligheder for at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, samtidig med at virksomhederne i regionen får vanskeligere ved at få den faglærte arbejdskraft, der bliver brug for.

Igangværende projekter

EUX - en del af svaret
Projektet løfter erhvervsuddannelserne (EUD) gennem 460 ekstra EUX praktikpladser i projektets løbetid. Projektet samler alle relevante aktører i en indsats, hvor EUX'ernes særlige kompetencer afdækkes, der udvikles værktøj til at spotte virksomheder, for hvem EUX elever er attraktive, samt modeller til at skabe et fælles sigte for elev og virksomhed. Virksomhederne opsøges og hvis de siger ja, matches de med EUX elever med de efterspurgte kompetencer. Projektet løber i perioden 1. august 2016 - 31. december 2019 og fik den 27. juni 2016 tilsagn fra Regionsrådet om støtte på 1.326.494 kr. Derudover har projektet modtaget en støtte fra EU's Socialfond i regi af Syddansk Vækstforum på 7.302.164 kr.

Læs mere om projektet EUX - en del af svaret

Afsluttede projekter

Klar til praktik i Region Syddanmark
Formålet med projektet har været at give eleverne en uddannelsesgaranti ved at styrke og intensivere skolernes opsøgende arbejde. Det er sket gennem etablering af partnerskab med virksomheder og via et styrket samarbejde mellem den enkelte skole, UU-centrene og Jobcentrene og via videndeling mellem erhvervsskolerne i regionen. Projektet er gennemført i perioden september 2012 - september 2014, og regionsrådet har bevilget 4.199.986. kr. til projektet.

Læs mere om projektet Klar til praktik i Region Syddanmark

Praktikplads til alle
Projektets overordnede formål var at opfylde 95 % målsætningen i Vejle og Odense ved at støtte unge med sociale, psykiske eller personlige problemer til at færdiggøre deres uddannelse. Projektet sigtede mod at skabe flere praktikpladser for elever, der under normale omstændigheder ikke ville forventes at få en praktikplads grundet sociale, psykiske eller personlige problemer. Projektet blev gennemført i perioden 2012 -2015, og regionsrådet bevilgede den 24. september 2012 et tilskud på 2.165.000 kr.

Læs mere om projektet Praktikplads til alle


 


Siden er sidst opdateret 11-07-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |