Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

DM i skills for erhvervsuddannelser

Formål
Formålet med projektet var at tydeliggøre mulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, og derved øge prestigen af og kendskabet til erhvervsuddannelserne. Målsætningen var at øge andelen af folkeskoleelever, der vælger en erhvervsuddannelse.

Parter

  • Syddansk Erhvervsskole Odense -Vejle
  • SkillsDenmark
  • UU Odense
  • Odense Kommune
  • Undervisningsministeriet
  • Arbejdsmarkedets Parter
  • Erhvervsskolerne i Region Syddanmark
  • Grundskolerne i Region Syddanmark

Leverancer

Projektet leverede bl.a. følgende:

  • Etablering af opgavebank
  • Afholdelse af udtagelseskonkurrencer

 

Udvalgte resultater og erfaringer
Ud over oplevelsen var det meningen, at DM i Skills og DM for 9. klasserne skulle være en aktiv form for studievejledning, hvor skoleeleverne var en aktiv part af eventen frem for at være passive tilskuere. DM i Skills havde tre formål, dels at dyrke talenterne – talentpleje, dels at eksponere uddannelserne på erhvervsskolerne som spændende og interessante uddannelser, og endelig at være med til at hæve overliggeren på erhvervsuddannelserne på det faglige plan. Målet er, at flest mulige grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse som et positivt tilvalg i stedet for det mindst ringe valg. Vi tror på, at et aktivt tilvalg også vil påvirke frafaldet i positiv retning. En tendens, der har været gældende i bl.a. Finland og Canada, hvor man har haft disse aktiviteter i mange år.

Resultatet af tilmeldingstallene til erhvervsuddannelserne i marts 2011 beskrives herunder.

Tilmeldingstallene til erhvervsskolerne i 2011 var en gyser – nedgang på hhx, htx og eud – mere eller mindre over hele landet, med nogle få positive undtagelser. En af de glædelige undtagelser var eud på de tekniske skoler på Fyn, der oplevede en fremgang i antallet af elever.
Kold College: 245 – 258 (første tal er 2010 – det andet 2011)
Svendborg Erhvervsskole: 224 – 237, Syddansk Erhvervsskole: 1048 – 1160.
Det betyder, at målet på den korte og lidt længere bane er opnået.

Projektperiode
Projektet blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2011.

Projektøkonomi
Regionsrådet bevilgede 690.000 kr. til projektet.


Siden er sidst opdateret 16-07-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |