Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Laboratorium for matematikundervisning (LabMat)

Formål

Målet i projektet var at styrke syddanske børn og unges interesse og forudsætninger for matematik, således at flere unge vælger en matematisk eller naturvidenskabelig ungdomsuddannelse og videreuddannelse. Et led heri har været at bygge bro mellem matematikundervisningen i grundskolen og gymnasiet samt mellem matematikundervisningen i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

Parter

Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, University College Lillebælt, University College Syd, Middelfart Gymnasium, Faaborg Gymnasium, Vestfyn Gymnasium, VUC-FYN Glamsbjerg, Det Blå gymnasium Vestfyn, Varde Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Esbjerg Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium og HF, Tietgen Handelsgymnasium, HTX ved Syddansk Erhvervsskole, HTX ved EUC Vest samt grundskoler i Odense, Middelfart, Esbjerg, Assens, Faaborg-Midtfyn og Kolding.

Leverancer

  • 12 afprøvede og evaluerede undervisningsforløb i undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret matematikundervisning med tilhørende læremidler. Alt materiale er tilgængeligt via projektets hjemmeside.
  • 10 bachelor- eller specialeopgaver med fokus på undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret matematikundervisning. Alle opgaver eller resume af disse er tilgængelige via projektets hjemmeside.
  • 20 institutionsbaserede workshops om undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret undervisning i matematik.

 Udvalgte resultater og erfaringer

Projektet lykkedes med at udvikle 20 undervisningsforløb, en bogserie med 10 bind om undersøgelsesbaseret matematikundervisning og 4 kompendier med undervisningsmateriale rettet mod avanceret matematikundervisning i gymnasiet

Projektet er desuden også lykkedes med at etablere et samarbejde mellem matematiklærere i grundskolen og gymnasiet. Samarbejdet er typisk foregået ved, at lærere fra det lokale gymnasium og kommunens folkeskole har mødtes til workshops i fagteams på tværs af institutionerne, hvor de sammen har udviklet undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret forløb. Dette har ifølge lærerne selv lettet elevernes overgang fra matematik i grundskolen til gymnasiet.

Projektets tredje del har udviklede sig en del undervejs i projektet. Eksempelvis erfarede projektet en efterspørgsel på en bedre overgang til videregående uddannelser. InterMat blev udviklet som et tilbud til 2.g og 3.g elever med matematik på B- eller A-niveau. Eleverne stifter her bekendtskab med nogle af de matematiske emner, som studerende typisk møder i starten af tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvor matematik indgår som et væsentligt element. Forløbene afsluttes med et besøg på universitetet eller en anden teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.  

Evaluering

Evalueringsrapporten kan ses her

Projektperiode

Projektet blev gennemført i perioden september 2014 – september 2018. 

Projektets økonomi

Projektet fik bevilget 2.990.400 kr. fra uddannelsespuljen.


Siden er sidst opdateret 20-08-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring