Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Innovation i de gymnasiale uddannelser

Innovation i de gymnasiale uddannelser

Formål

Formålet med projektet var at styrke en strategisk og systematisk udvikling af innovative uddannelser, faglige fag og hele uddannelser ved:

  • at eleverne opnår en højere grad af self-efficacy (red. selv-kompetence/tro på egen formåen) og innovationskompetencer, og at de opnår kendskab til jobmuligheder samt til det videregående uddannelsessystem i Syddanmark
  • at lærerne udvikler nye lærerroller og kompetencer til at udvikle og gennemføre undervisningsforløbene med eleverne
  • at ledere på uddannelsesinstitutionerne understøtter udviklingen af de innovative uddannelser gennem organisatoriske tilpasninger

Parter

Campus Vejle, HF & VUC Fyn, Odense, HTX/HHX i Tønder, Vejen Gymnasium & HF, Vejen, Business College Syd, Lisbeth C - Innovation og Læring, SBK Scandinavia A/S, Erhvervsservice i Odense Kommune

Leverancer

Der er udviklet 3 hovedleverancer:

  • Beskrevne Undervisningsforløb, hvor eleverne har været inddraget i arbejdsprocessen, og hvor fokus har været en styrkelse af eleverne self-efficacy.
  • Plan og koncept for kompetenceudvikling af lærerne, hvor fokus har været interaktionen mellem lærerne, eleverne, ledelsen og eksterne samarbejdspartnere, herunder virksomhederne.
  • Koncept for organisatorisk forankring, der understøtter implementeringen af innovation i og af undervisningen med fokus på udvikling af elevernes self-efficacy.

Udvalgte resultater og erfaringer

Projektet havde til hensigt at styrke elevernes self-efficacy. Blandt de 34 elever, der deltog i evalueringsdialogen, gav 71% udtryk for den oplevelse. Projektet havde endvidere som mål, at 80% af eleverne havde set attraktive jobmuligheder i Syddanmark og at 60% havde fået øje på en karrieresti, der går over en videregående uddannelse. Vores dialog-runde angav, at det gjaldt for 58% vedkommende. Målet er således ikke nået, hvilket har betydet, at der i projektets leverancer er lagt mere fokus på bevidstgørelsen af målene, så eleverne bliver gjort opmærksomme på effekterne af at arbejde innovativt og i samarbejde med virksomheder. Målet om stigningen i andelen af elever, der vælger en videregående uddannelse, kan først måles efter en årrække, men en formodning må være, at jo flere elever, der ser job- og karrieremulighederne i regionen, og ser at det kræver en videregående uddannelse, jo flere vil også vælge den vej.

Evaluering

Evalueringsrapport

Projektperiode

Projektet blev gennemført i perioden august 2016 til februar 2018

Projektets økonomi

Projektets samlede udgifter beløb sig til 1.912.407 kr., hvoraf 74 % blev finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje.


Siden er sidst opdateret 04-01-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |