Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Geo & Bio Science Center Syd

Formålet med Geo & Bio Science Center Syd har været at rekruttere flere unge til de naturvidenskabelige videregående uddannelser i Syddanmark. Børn og unges interesse for det naturfaglige er søgt fremmet gennem praksisnær undervisning og feltarbejde med fokus på naturens ressourcer og naturen som kilde til viden. Projektet har involveret grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Parter

Faaborg Gymnasium, Nyborg Gymnasium, Brobyskolerne, Øhavsskolen, Vester Skerninge Friskole, Nordagerskolen, Korinth Efterskole, Enghaveskolen Faaborg, Svanninge Skole, Horne Skole, HF2, HF og VUC Fyn, Tingagerskolen, Vestfyns Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Marie Jørgensens Skole, Fredericia Gymnasium, Giersings Realskole, Bernstorffsminde Efterskole, ATU.

Leverancer

  • Forandringsindsats 1: Udvikling af 14 undervisningsforløb inden for temaerne biodiversitet og klimaforandringer med tilhørende undervisningsfilm.
  • Forandringsindsats 2: Udvikling af et undervisningsforløb i camp-format
  • Forandringsindsats 3: Udvikling af en model for samarbejder på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
  • Forandringsindsats 4: Et efteruddannelseskoncept for undervisere på grundskole og gymnasieniveau for styrkelse af børn og unges interesse for naturvidenskab gennem den praksisnære og eksperimenterende tilgang til undervisningen i naturvidenskab, som udvikles i projektet

Udvalgte resultater og erfaringer

Langt de fleste elever oplever, at de har arbejdet med naturvidenskab på en anden måde, end de plejer. Mere end 7 ud af 10 elever synes, de lærer mere ved at være i naturen end i klasselokalet og 8 ud af 10 synes, det har været mere spændende at lære ude i naturen. Målsætningen om, at eleverne har fået en bedre forståelse for naturvidenskab er indfriet. Den høje målsætning om, at 75 % af eleverne ville opleve at være dygtigere inden for naturvidenskab, er dog ikke mødt. Det gælder en tredjedel af eleverne.

Det har fungeret godt i projektet, at der blev udarbejdet et katalog med de udviklede undervisningsforløb. Det har gjort det nemt og fleksibelt for de deltagende skoler at byde ind på forløbene og det har haft stor betydning, at de enkelte forløb kunne tilpasses målgruppen.

Det bemærkes, at der skal mere end én eller få dages forløb til at have indflydelse på de unges valg af videregående uddannelse. Lige omkring hver femte elev oplever at have fået information om deres videre uddannelsesmuligheder. Karrierelæring kunne have fyldt mere i projektet.

Alle projektets parter ønsker at fortsætte samarbejdet fremover. Der er således afsat timer til at deltage i undervisning, drift og udvikling. Projektet har desuden sikret sig støtte fra Novo Nordisk til de kommende tre år. Læs mere her: http://geobio.dk/

Evaluering

Læs evalueringen af projektet her (pdf)

Projektperiode

Projektet blev gennemført i perioden april 2017 – juni 2020.

Projektets økonomi

Projektets samlede udgifter beløb sig til 3.084.852,67 kr., hvoraf 70,97% blev finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje.
 


Siden er sidst opdateret 04-06-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring