Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Robolæring

Projekt ”Robolæring” vil modsvare Region Syddanmarks behov for, at et øget antal kompetente unge vælger en karrierevej med robotteknologier. Fire gymnasier, fem grundskoler, en ungdomsskole, en virksomhedsklynge og Teknisk Fakultet SDU vil i fællesskab styrke det teknologiske uddannelsesmiljø på Sydfyn.

Projektpartnerne vil arbejde pædagogisk med tilgangen ”fra leg til læring”, når robotteknologier vil indgå i min. 12 nye (erhvervs-)undervisningsforløb, 2 EUD-forløb og 16 nye brobygningsforløb i samarbejde med folkeskoler. Via lærer-lærer samarbejde, elev-elev undervisning og ekspertise fra SDU skal en fælles didaktisk model til dette formål identificeres og implementeres.

Aktiviteter/leverancer:

  • En fælles pædagogisk tilgang og didaktisk model for undervisning i den tværorganisatoriske læringskæde: "Fra leg til læring og til livsvalg".
  • Brobygningsforløb/valgfag med robotteknologier, inspireret af cases fra robot-erhvervslivet.
  • Undervisningsprojekter: 1-2 projekter á ca. 40 lektioner per HTX/HHX/STX per år = 12-16 undervisningsprojekter over to år. I forløbene indgår faglig læring og karrierelæring.
  • En konceptbeskrivelse (drejeborg) for årlige robotevents, afprøvet på Sydfyn.
  • Forankring af læringskæden i de deltagende sydfynske skolers praksis og strategier i et formaliseret robotnerværk mellem virksomheder, uddannelsesinsotutioner og fritidsorganisationer på Sydfyn med faglig relation til SDU.

Effekter:

  • 20 % flere folkeskoleelever søger ind på de gymnasiale scienceretninger.
  • 20 % flere gymnasieelever orienterer sig imod at søge ind på videregående scienceuddannelser.
  • 80 % af gymnasie- og EUD-eleverne har fået omsat deres tekniske legelyst til læring.
  • 95 % af eleverne på alle uddannelsesniveauer har fået et praksiskendskab til robotteknologier.
  • 20 % anser dem osm vigtige elementer i deres valg af uddannelse og karriere.

Parter:

  • Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier
  • Svendborg HHX
  • Svendborg HTX
  • Fåborg STX
  • Nyborg STX
  • Haarhs skole
  • Rantzausminde skole
  • Øhavskolen, Fåborg
  • Nymarkskolen, Svendborg
  • Almene gymnasier i Fåborg og Nyborg.
  • Syddansk Universitet.
  • Mulernes Legatskole, Odense.

 

Projektet gennemføres i perioden juli 2018 - december 2020. Projektet fik den 25. juni 2018 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 1.705.088 kr.  


Siden er sidst opdateret 02-09-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring