Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


LabSTEM - Laboratorium for integreret STEM-undervisning og læring

Lab-STEM-projektet vil skabe et ’living lab’ for integreret STEM (science, technology, engineering, mathematics) undervisning og læring. Målet er at udvikle en STEM-didaktik med tilhørende læringsforløb, som bygger bro over den faglige adskillelse af matematik, science og teknologi og stilles til rådighed for undervisnings- og læringspraksis på alle uddannelsesniveauer.

LabSTEM vil involvere 38 partnere på tværs af hele forsknings- og undervisningssektoren i regionen, der tilknyttes syv LabSTEM-laboratorier i geografisk afgrænsede områder i regionen. I laboratorierne mødes pædagoger, lærere, studerende og forskere mødes og udvikler integrerede STEM-forløb, som afprøves og stilles til rådighed for praksis. LabSTEM skal vække den almene interesse for naturvidenskab, så flere unge fremover vil vælge en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.

Projektets indsats:

Projekt LabSTEM fokuserer på både at styrke bidraget fra science, teknologi og matematik til en demokratisk og handlingsorienteret almendannelse og vække interessen for science, teknologi og matematik blandt flere danske unge, sådan at flere fremover vælger en STEM-uddannelse til gavn for

hele Danmarks fremtid. Projektet søger tillige støtte fra Novo Nordisk Fonden.

LabSTEM skal gennem inspirerende undervisningsforløb give eleverne de autentiske oplevelser med STEM, der tydeliggør STEMs betydning i forbindelse med forskning, erhverv og løsning af tiden store udfordringer. Gennem ’LabSTEMs’ netværk skal der etableres forbindelser til forskningsinstitutioner, virksomheder samt foreninger og organisationer med henblik på at etablere samarbejder og inddrage cases, der kan bidrage til en positiv fortælling om, at STEM viden og kompetencer får større og større betydning for hver enkelt borger og samfundet hver eneste dag.

Forventede resultater:

  • Mindst 8 % flere blandt de deltagende elever på ungdomsuddannelser vil vælge en videregående STEM uddannelse.
  • Mindst 10 % flere blandt de deltagende elever fra grundskolen vil vælge en naturvidenskabelig studieretning.
  • Mindst 10 % flere af de deltagende gymnasieelever vælger en naturvidenskabelig studieretning.

Projektet gennemføres i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022 og fik den 16. december 2019 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 2.999.265 kr.


Siden er sidst opdateret 14-10-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring