
Kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan få besøg af Region Syddanmarks COVID-testbiler, hvis de ønsker, at borgere, medarbejdere eller studerende skal testes for COVID-19. Der er også mulighed for at bestille hurtigtest.
Region Syddanmark har en række COVID-testbiler, der kan rykke ud til testopgaver i/på:
Testbilerne tester danskere såvel som udlændinge. Bemærk: Børn under fem år kan ikke blive testet ved COVID-19 testbilerne.
Regionens testbiler udsendes til de kommuner, hvor behovet er størst. Du kan følge med i, hvor testbilerne er udstationeret. Listen opdateres dagligt, men vi kan desværre ikke annoncere tider og steder før på dagen, da steder ændrer sig løbende i takt med behovet for test.
Find oversigt over mobile teststeder
Har du ikke tid eller mulighed for at besøge vores testbiler, kan du booke tid i et testcenter. Du kan booke tid til test på www.coronaprover.dk
Kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan anmode om besøg af testbilerne til test af danske såvel som udenlandske medarbejdere ved hjælp af en anmodningsblanket. Følg nedenstående trin:
Region Syddanmark vurderer og prioriterer ud fra en sundhedsfaglig vurdering blandt anmodningerne og giver besked inden for 72 timer. Hvis det er akut, får man svar inden for 24 timer.
Kommunale institutioner, hospices og virksomheder kan anmode om en mobil hurtigtestenhed. Udgifterne til test dækkes af regionen.
Hurtigtesten er en såkaldt antigen-test. Den er ikke ligeså præcis, som de tests, der bliver foretaget på testcentrene, teststationerne og i de mobile testenheder.
Siden er sidst opdateret 18-01-2021.
Kontakt Sundhed
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring