Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

MIME: Master class in Innovation, Math and Economics

Projektets formål er at udvikle et talenttilbud for matematikinteresserede elever på ungdomsuddannelserne i Sønderborg og at understøtte, at flere unge tager en videregående STEM-uddannelse i Syddanmark. Det vil projektet gøre gennem et tæt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Sønderborg og Syddansk Universitet (SDU), Mads Clausens Instituttet.

Projektets indsats

Projektet samler i løbet af projektperioden tre hold af elever fra forskellige gymnasier til undervisning med fokus på STEM og matematik på SDU i Sønderborg. Det et-årige forløb starter med en introduktions-aften med et besøg på Center for Industriel Mekanik (CIM) og slutter ligeledes med en afslutningsaften, der afholdes på CIM, hvor eleverne præsenter årets arbejde for undervisere, ledere og rektorer.

Grundtanken i projektet er at undervisere fra SDU fungerer som inspiratorer, mentorer og debattører, der udfordrer eleverne på deres STEM-kompetencer og synliggør gennem praksisrelaterede undervisningsforløb, hvordan disse kompetencer gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Fx hvordan matematik kan anvendes i relation til samfundsmæssige problemstillinger.

Forventede resultater

  • 90 % af eleverne på MIME søger ind på en videregående uddannelse, der har fokus på matematikkompetencer efter endt ungdomsuddannelse.
  • Alle eleverne udvikler nye matematiske kompetencer.
  • Minimum 40 % af den samlede elevdeltagelse i MIME er piger.

Projektets parter

SDU, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi
SDU, Mads Clausens Institut
Alssundgymnasium Sønderborg
Sønderborg Statsskole
Det Blå Gymnasium, Sønderborg
EUCSyd HTX
UNIVERSE Science Park
ProjectZero
Sønderborg Kommune

Flere af parterne indgår i House of Science-partnerskabet.

Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2024 og fik den 26. april 2021 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 263.163,60 kr.
 


Siden er sidst opdateret 04-06-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring