Skip til primært indhold

Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning

Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning er etableret af regionsrådet med det formål at sikre den videre styrkelse og udvikling af forskningsområdet i regionen. Sundhedstjenesteforskning beskæftiger sig med grænsefladen mellem borger, patient og behandlingssystem.

Næste ansøgningsfrist: mandag d. 26. august 2024 kl. 23.59

Ansøg via GrantOne

Som ansøger skal du udfylde og indsende din ansøgning til Region Syddanmark via online-ansøgningssystemet GrantOne, inden opslagets ansøgningsfrist udløber.

Link til ansøgningsskema i GrantOne: https://rsyd-forskning.grant.nu/profile/#/login

Det er vigtigt, at du afsætter god tid af til at skrive og indsende din ansøgning inden ansøgningsfristen.

Økonomi og opmærksomhedspunkter for puljen

Puljen har fokus på, hvordan sociale faktorer, finansieringsmodeller, organisationsstrukturer, processer, teknologier, tilgængelighed og personlige faktorer påvirker sundhedsvæsenets kvalitet, resultater og omkostninger. Faktorer der så at sige ligger uden for selve patientbehandlingen, men som har stor indflydelse på den kvalitet, som patienterne oplever.

Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning støtter alene forskningsprojekter, som falder ind under ovenstående definition af sundhedstjenesteforskning. Der vil i puljen blive lagt vægt på et bredt felt af forskningsmetoder og på projekter, som skaber merværdi og bedre behandling for patienter.

Puljen er i opslag én gang årligt med 1 mio. kr. til uddeling.

Indsendte ansøgninger skal falde ind under ét eller flere af de pågældende års tre temaer.

Bemærk, at det ikke er muligt at opnå finansiering fra denne pulje, hvis forskningsprojektet allerede har opnået tilsagn om bevilling fra Region Syddanmarks pulje for Fri og Strategisk Forskning.

Se opslag og retningslinjer for puljen for Sundhedstjenesteforskning

Formålet med Region Syddanmarks Pulje for Sundhedstjenesteforskning

Region Syddanmarks Pulje for Sundhedstjenesteforskning er etableret af regionsrådet med det formål at sikre den videre styrkelse og udvikling af forskningsområdet i regionen.

Sundhedstjenesteforskning beskæftiger sig med grænsefladen mellem borger, patient og sundhedsvæsenet. Puljen støtter forskning i, hvordan sociale faktorer, finansieringsmodeller, organisationsstrukturer, processer, teknologier, tilgængelighed og personlige faktorer påvirker sundhedsvæsenets kvalitet, resultater og omkostninger. Faktorer, der ligger uden for selve patientbehandlingen, men har stor indflydelse på den kvalitet, som patienter oplever.

Bemærk, at Region Syddanmarks Pulje for Sundhedstjenesteforskning ikke understøtter klassisk interventionsforskning, idet dette falder uden for definitionen for sundhedstjenesteforskning. Puljen støtter således ikke;

  • Undersøgelser af den kliniske effekt af nye medicinske eller kirurgiske behandlinger
  • Nye medicinske præparater på en patientgruppe
  • Forskning der kun har som mål at afgøre, om en ny medicinsk behandling har bedre klinisk effekt end den behandling, der i øjeblikket anses for at være den bedste.

Puljen ligger vægt på et bredt felt af forskningsmetoder, og på projekter, som skaber merværdi og bedre behandling for patienter.

Puljen er i opslag 1 gang årligt, og indsendte ansøgninger skal falde ind under ét af det pågældende års temaer. Temaerne for Region Syddanmarks Pulje for Sundhedstjenesteforskning i 2024 er:

  • Tværsektoriel forskning og samarbejde
  • Patientinddragelse, herunder effekter af patientinvolvering
  • Sundhedsteknologier, som frigør tid for sundhedspersonalet

Hvilke betingelser skal ansøger opfylde?

Ansøger er ansat/ansættes på en af følgende enheder:

  • OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
  • Sygehus Lillebælt
  • Sygehus Sønderjylland, herunder også Dansk Gigthospital
  • Sydvestjysk Sygehus
  • Psykiatrisygehuset
  • Det præhospitale område

Ansøger kan også være ansat i en af følgende enheder i/beliggende i Region Syddanmark:

  • Almen praksis
  • Forskningsenheden for Almen Praksis
  • Andet sygesikringsområde
  • Anden institution såsom Syddansk Universitet.

Alle faggrupper og kliniske forskningsområder inden for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark kan komme i betragtning.

Der gives alene støtte til forskningsprojekter, der udføres efter højeste standard for integritet i forskning og forskningsmetoder og som følger det danske kodeks for integritet i forskning http://ufm.dk/publikationer/2015/den-danske-kodeks-for-integritet-i-forskning.

Hvor mange midler kan der ansøges om fra puljen?

I puljen på i alt 1,3 mio. kr. skal der som minimum søges om bevilling på 250.000 kr. og maksimalt 750.000 kr. Uagtet det ansøgte beløb er bevillingens varighed maksimalt 3 år, men der må gerne søges til projekter med en kortere løbetid.

Hvad kan der ansøges om midler til?

Der kan ansøges om midler til følgende forskningsrelaterede udgifter:

  • Løn til forskningsrelateret personale, som ikke allerede er frikøbt til 50% forskning
  • Driftsudgifter
    • Dog ydes der ikke støtte til drift og løn af ph.d.-studier. Støtte til ph.d.-løn kan i stedet søges hos Region Syddanmarks Ph.d.-pulje. Støtte til drift af ph.d.-projekter kan søges hos Region Syddanmarks pulje for Fri og Strategisk forskning
  • Finansiering af udgifter til bistand fra eksempelvis OPEN, GCP-enheden eller løn til statistiske analyser
  • Finansiering af honorar for udtræk af registerdata fra offentlige myndigheder eks. Sundhedsdatastyrelsen
  • Finansiering af anden relateret forskningsinfrastruktur f.eks. apparatur, IT-udstyr (maks. 10.000 kr.), adgang til laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg, støtte til og rådgivning inden for IT, datahåndtering, biobankfunktion, statistik og Good Clinical Practice, forsøgs- og laboratorieanalyser m.v.)
  • Møder, konferencer og transport i forbindelse hermed til samlet (maks. 20.000 kr.)
  • Udlandsophold og transport i forbindelse hermed (maks. 20.000 kr.)
  • Udgifter til mødeforplejning relateret til forskningsprojektet (maks. 10.000 kr.)
  • Udgifter til transport af patienter til og fra sygehuse samlet (maks. 50.000 kr.)'
  • Publikationsudgifter herunder sprogrevision samlet (maks. 30.000 kr.)
  • Finansiering af overhead (maks. 3,1 %).
     

Kan der også modtages støtte fra andre puljer i Region Syddanmark til forskningsprojektet?

Det er ikke muligt for samme forskningsprojekt at opnå finansiering fra både denne pulje samt fra Region Syddanmarks pulje for Fri og Strategisk Forskning. Såfremt forskningsprojektet har opnået tilsagn fra Region Syddanmarks Pulje for Fri og Strategisk Forskning kan der derfor ikke modtages bevilling fra denne pulje. 

Hvis forskningsprojektet tidligere har opnået bevilling fra enten Region Syddanmarks Pulje for Fri og Strategisk Forskning eller fra Region Syddanmarks Pulje for Sundhedstjenesteforskning, kan der kun opnås yderligere ny støtte, hvis der kan redegøres for, at der søges til nye tiltag i projektet, der ikke er søgt til før. Hvis dette er tilfældet, skal der vedlægges en rapport, der klart beskriver det nye i ansøgningen i forhold til tidligere ansøgning.

Hvilket sprog skal ansøgningen skrives på?

Ansøgningens lægmandsresume skal skrives på dansk i et letforståeligt sprog, men ansøgningens øvrige dele kan være på enten dansk eller engelsk.

For hele ansøgningen og bilag gælder det, at 1 A4 side svarer til 2.400 anslag inkl. mellemrum i skriftsstørrelse 12, skrifttype Times New Roman eller lignende skrifttyper.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Til ansøgningen skal følgende udfyldes i GrantOne:

  1. Oplysninger om ansøger, herunder ansættelsessted mv.
  2. Publikationsliste for ansøger (maks. 4800 anslag) bestående af ansøgers minimum 5 og maksimalt 10 mest relevante publikationer for projektet
  3. Oplysninger på eventuelle medansøgere i projektet
  4. Valg af forskningspulje-tema, som ansøgningen henhører under
  5. Oplysninger om projektet, herunder titel mv.
  6. Projektbeskrivelse eksklusiv litteraturreferencer (maks. 12.000 anslag), herunder projektets forskningsdel, dets formål og baggrund, kliniske tilknytning, hypoteser og/ eller forskningsspørgsmål samt forskningsmetoder.
  7. Beskrivelse af projektets relevans for patienter i Region Syddanmark (maks. 2400 anslag)
  8. Beskrivelse af tidsplanen for gennemførelse af forskningsopgaverne i forskningsprojektet (maks. 2400 anslag)
  9. Relevante litteraturreferencer (maks. 2400 anslag)
  10. Lægmandsresume, herunder en beskrivelse af herunder projektets:
    1. Overordnet problemstilling
    2. Relevans og perspektiver for patienter i Region Syddanmark
    3. Valg af forskningsmateriale- og metoder
    4. Forventede forskningsresultater
  11. Et udspecificeret budget hvoraf konkrete budgetposter, samt ansøgte midler, opnåede midler og eventuelt medfinansiering fremgår.
  12. Realisering af projektet, herunder hvad det vil betyde for dit projekt, hvis din ansøgning modtager bevilling fra puljen

Til ansøgningen skal følgende uploades som PDF-fil:

  1. CV på ansøger (maks. 2400 anslag)
  2. Eventuelle bilag eks. modelbeskrivelser eller illustrationer af forskningsdesignet
    • Bemærk, at eventuelle vedlagte bilag til ansøgningen IKKE vil indgå i den samlede vurdering af ansøgningen!

Ansøgninger, som ikke overholder ovenstående krav til ansøgning og formalia, vil blive afvist administrativt og vil ikke komme i betragtning til støtte fra puljen.

Hvordan bedømmes ansøgningen?

Alle ansøgninger, der opfylder de formelle krav, vil gennemgå en vurderings- og prioriteringsproces i regi af et fagligt nedsat bedømmelsesudvalg på vegne af det regionale strategiske forskningsråd. Herefter indstiller det regionale strategiske forskningsråd ansøgningerne til bevilling eller ej, som der hernæst tages beslutning om i regionsrådet.

Ansøgningen bliver bedømt ud fra en samlet helhedsvurdering med afsæt i følgende kriterier:

  • Forskningshøjden, forskningskvaliteten og originalitet. Herunder at projektet og projektets videnskabelige metode er velbeskrevet, samt at projektets formål, hypotese og styrkeberegning tydeligt fremgår.
  • Forskningsprojektet har relevans for patienter, samt eventuel patientinvolvering.
  • Finansieringsgrundlaget: I hvor høj grad der er opnået eller kan opnås finansiering fra interne eller eksterne kilder.
  • Budget: Er der opstillet et tilstrækkeligt udspecificeret og realistisk budget for forskningsprojektet?
  • Tidsplan: Fremgår det tydeligt af projektbeskrivelsen, hvad tidsplanen for forskningsprojektet er, og er det realistisk at gennemføre forskningsaktiviteterne i den anførte periode, som maksimalt må vare 3 år.
  • Om ansøger er kvalificeret til at udføre de(t) i ansøgningen beskrevne projekt(er).

Hvornår får ansøger svar på sin ansøgning?

Der gives officielt svar på ansøgningerne umiddelbart efter regionsrådsmødet i december 2024.

Dog vil bilag over støtteegnede ansøgere fremgå af dagsordenen til sundhedsudvalgsmødet allerede i november 2024. Dagsordenen til sundhedsudvalgsmødet kan læses ca. en uge før på: Forside - dagsordener og referater (regionsyddanmark.dk). Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at fremsøge dagsorden/referat i drop-down menuen på linket.

Får ansøger en tilbagemelding på sin ansøgning, hvis ansøger ikke får en bevilling?

Ja, ansøger får en tilbagemelding. Bedømmelsen af ansøgningen sker efter en vurdering på 7-trins karakterskalaen. Denne vurdering vil blive givet til ansøger sammen med en kort, skriftelig tilbagemelding umiddelbart efter regionsrådsmødet i december 2024. Der gives herefter ikke yderligere tilbagemelding.

Hvad sker der efter, at ansøger modtager en bevilling?

Dette kan der læses nærmere om i retningslinjerne under dette opslag.

Af retningslinjerne fremgår det blandt andet, hvad ansøger skal gøre, hvis der opstår ændringer til ph.d.-projekt, eller hvis ansøger eks. skal på barsel og derved ønsker at forlænge sin projektperiode.

Slutteligt skal ansøger afgive et regnskab senest 3 år og 3 måneder efter modtagelsen af sin bevilling. Slutregnskabet skal indsendes til forskning.sund@rsyd.dk.

Hvem kan ansøger kontakte ved behov for hjælp?

Afdelingen for Kvalitet og Forskning kan træffes på e-mail: forskning.sund@rsyd.dk

Kvalitet og Forskning er behjælpelige med afklaring af formalia og spørgsmål til retningslinjerne for puljen. Tekniske spørgsmål til ansøgningen skal stilles via ansøgningsmodulet i GrantOne.

Alternativt kan GrantOne kontaktes på support@grant.nu og tlf. 30142206.

 

Retningslinjer for bevillinger fra Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning

Når bevilling til et forskningsprojekt er besluttet af regionsrådet, meddeles dette til ansøger via e-mail.

Du skal gemme den fremsendte e-mail, da denne fungerer som dit officielle bevillingsbrev.

Anmodning om udbetaling

Ansøger skal anmode om udbetaling af bevillingen til forskning.sund@rsyd.dk.

Bevillingen skal hentes senest 6 måneder efter, at der er givet tilsagn om støtte.

Midlerne budgetoverføres kvartalsvis til det pågældende sygehus/ kliniske enhed, som dit projekt udføres hos. Du bedes derfor i din mail om anmodning af udbetaling af bevillingen oplyse følgende:

  • Hvilken enhed midlerne skal overføres til (sygehusenhed eller SDU)
  • Hvilke(t) år din bevilling skal anvendes i

Ved fremsendelse af mail bedes du også orientere den pågældende økonomiansvarlige på sygehuset/den kliniske enhed.

Er du tilknyttet OUH gælder, at al kommunikation i relation til overførsel af bevillingen går igennem OUH ForskerService (reg.forskerservice@rsyd.dk). Du skal derfor kontakte OUH ForskerService, som hjælper dig i den videre proces.

Anvendelse af midlerne

Bevillinger fra forskningspuljen kan bruges til at dække følgende udgifter:

  • Løn til forskningsrelateret personale, som ikke allerede er frikøbt til 50% forskning
  • Driftsudgifter
    • Puljen støtter ikke udgifter til løn eller drift af ph.d.-projekter, herunder studieafgift til Ph.d.-skolen. Lønudgifter til ph.d.-studiet kan udelukkende søges fra Region Syddanmarks Ph.d.-pulje mens driftsmidler til ph.d.-projekter udelukkende kan søges fra Region Syddanmarks pulje for Fri og Strategisk Forskning.
  • Finansiering af udgifter til bistand fra eksempelvis OPEN, GCP-enheden eller løn til statistiske analyser
  • Finansiering af honorar for udtræk af registerdata fra offentlige myndigheder eks. Sundhedsdatastyrelsen
  • Finansiering af anden relateret forskningsinfrastruktur f.eks. apparatur, adgang til laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg, støtte til og rådgivning inden for IT, datahåndtering, biobankfunktion, statistik og Good Clinical Practice, forsøgs- og laboratorieanalyser m.v.
  • IT-udstyr (maks. 10.000 kr.),
  • Møder, konferencer og transport samlet (max 20.000 kr.)
  • Udgifter til transport af patienter til og fra sygehuse samlet (maks. 50.000 kr.)
  • Publikationsudgifter herunder sprogrevision samlet (max 30.000 kr.)
  • Finansiering af overhead (3,1 %).

For Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning gælder, at bevillingen skal være anvendt senest 3 år efter, at bevillingen er hentet hjem.

Godkendelser

Ansøger er ansvarlig for, at de relevante godkendelser er opnået, inden forskningsopgaverne igangsættes og midlerne fra Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning anvendes.

Øvrige forudsætninger

Det er en forudsætning for den bevilgede støtte, at forskningsopgaverne gennemføres som beskrevet i den indsendte ansøgning.

Region Syddanmark forbeholder sig retten til at kræve hele eller dele af bevillingen tilbagebetalt, hvis:

  • Forskningsopgaverne ikke gennemføres i overensstemmelse med ansøgningen eller i overensstemmelse med de aftaler om ændringer, som er indgået
  • Retningslinjer for regnskab ikke overholdes

Ændringer

Ved væsentlige ændringer omkring ansøger, projektets indhold eller bevillingsperiode, eksempelvis i tilfælde af barsels- eller sygdomsorlov, skal der sendes en anmodning om godkendelse heraf til Afdeling for Kvalitet og Forskning, forskning.sund@rsyd.dk.

Det er en forudsætning for anmodning om godkendelse af ændringer, at ændringen allerede er godkendt af anden relevant myndighed, såsom Videnskabsetisk komite.

Godkendelse eller afslag på forespørgsel om ændringer gives af Afdeling for Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark.

Formidling af forskningsprojektet

Ved udgivelse af resultater skal det anføres, at Region Syddanmark har ydet støtte til projektet.

Ved angivelse/ reference til puljen i videnskabelige artikler mv. skal det engelske navn angives først, hvis hovedsproget er engelsk, med det danske navn i parentes.

Som eksempel:

  • Thank you for the financial support from the fund to support health service and intervention research in the Region of Southern Denmark (Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning)

Apparatur

Hvis modtager anvender midler til køb af apparatur, kan bevillingsmodtageren disponere over dette indtil projektet er afsluttet. Herefter tilfalder råderetten over apparaturet den kliniske enhed/ anden sektor, hvor bevillingsmodtageren har udført projektet.

Driftsudgifter, herunder service af apparatur, afholdes ikke Region Syddanmark.

IT – hardware/ software tilfalder ligeledes den kliniske enhed/ anden sektor efter projektets afslutning.

Slutregnskab

Ved bevillingens afslutning skal der indsendes slutregnskab til forskning.sund@rsyd.dk.  

Regnskab skal indsendes senest tre måneder efter bevillingens afslutning sammen med tilbagebetaling af eventuelle restbeløb.

Regnskabet forventes specificeret på samme måde, som det i ansøgningen anførte budget.

I tilfælde af restbeløb fra bevillingen, skal disse tilbagebetales til Afdeling for Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark.

Kontakt

Al kommunikation vedrørende bevillingen og udbetaling skal ske til Afdeling for Kvalitet og Forskning, Region Syddanmark via e-mail: forskning.sund@rsyd.dk

FAQ - Sundhedstjenesteforskning

We do not provide application forms, information sheets etc. in English due to a political agreement taken by The Regional Council. Please contact forskning.sund@rsyd.dk if you have any inquiries.

Nej, der gives ikke støtte til ph.d.-løn og drift af ph.d. studier. Støtte til ph.d.-løn kan i stedet søges hos Region Syddanmarks Ph.d.-pulje. Støtte til driftsmidler kan søges hos hos Region Syddanmarks pulje for Fri- og strategisk forskning.

Alle faggrupper, fagområder og forskningsområder med et klinisk afsæt inden for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark kan komme i betragtning.

Ja, der støttes både nye og igangværende projekter. Bevillingen skal bruges på de af projektbeskrivelsens beskrevne projekter.

Nej. Det er ikke muligt for samme forskningsprojekt at opnå finansiering fra både denne pulje samt fra Region Syddanmarks pulje for Fri og Strategisk Forskning. Såfremt forskningsprojektet har opnået tilsagn fra Region Syddanmarks Pulje for Fri og Strategisk Forskning kan der derfor ikke modtages bevilling fra denne pulje.

Lægmandsresumeet skal skrives på dansk i et let, forståeligt sprog som kan læses af alle, og må maks. fylde 2 A4 sider.

Ansøgningens projektbeskrivelse må gerne skrives på dansk eller engelsk, og må maks. fylde 5 A4 sider.

Ja, men kun hvis det kan dokumenteres, at du vil blive ansat i Region Syddanmarks sundhedsvæsen, når projektet igangsættes. Derfor er det ikke nødvendigt at være ansat i Region Syddanmarks sundhedsvæsen ved ansøgningstidspunktet.

Nej, det kan vi desværre ikke tilbyde. For at sikre ens behandling af alle ansøgere er det ikke muligt at eftersende dokumenter.

Som ansøger har du altid mulighed for, inden ansøgningsfristen, at trække din ansøgning retur og ændre i denne.

Ved tekniske problemer kan du sende en supportsag til Support@grantone.dk. Beskriv så præcist som mulig, hvad, hvor og hvordan problemet opstod.

Der er nedsat et fagligt bedømmelsesudvalg, som vurderer ansøgningernes kvalitet.

Udvalget består af repræsentanter fra alle regionens sygehuse, det præhospitale område, samt Syddansk Universitet. Bedømmerne vurderer i samarbejde, hvem der skal modtage bevillingerne.

Selve sagsbehandlingen af din ansøgning varetages af afdelingen for Kvalitet og Forskning i Region Syddanmark. Ved spørgsmål til sagsbehandling kan afdelingen kontaktes på forskning.sund@rsyd.dk

Ansøgningen bedømmes ud fra en samlet helhedsbetragtning med afsæt i opgaveporteføljens indhold herunder den beskrevne kliniske tilknytning, betydning for borgerne i Region Syddanmark og om projektet hører under et af årets temaer samt projektets forskningsmæssige kvalitet.

Fra ansøgningsfristen til bevillingsbrevene sendes ud går der op til 4 måneder.

Din ansøgning bedømmes af et fagligt bedømmelsesudvalg. Udvalgets indstillinger skal godkendes af det regionale strategiske forskningsråd, sundhedsudvalget og regionsrådet. Bedømmelsesudvalgets indstillinger til bevilling kan findes, så snart dagsordenen til sundhedsudvalget offentliggøres, men indstillingerne er ikke endelige før den politiske godkendelse i regionsrådet.

Dagsordenen til mødet i sundhedsudvalget kan læses ca. en uge før på Forside - dagsordener og referater (regionsyddanmark.dk)  Vær opmærksom på, at man skal fremsøge den relevante dagsorden/referat i drop-down menuen på linket.

Så snart regionsrådet har godkendt bevillingerne, vil du modtage dit bevillingsbrev med nærmere information omkring vilkår for udbetalingen af bevillingen.

Ved udgivelse af resultater skal det anføres, at Region Syddanmark har ydet støtte til projektet.

Ved angivelse/ reference til puljen i videnskabelige artikler mv. skal det engelske navn angives først, hvis hovedsproget er engelsk, med det danske navn i parentes.

Som eksempel:
- Thank you for the financial support from the fund to support health service and intervention research in the Region of Southern Denmark (Region Syddanmarks pulje for Sundhedstjenesteforskning)

Ved afslag eller tilsagn får du en skriftlig tilbagemelding bestående af din ansøgnings karakter efter 7-trins skalaen samt en kort, skriftlig tilbagemelding. Denne tilbagemelding gives ved fremsendelse af afslags- eller bevillingsbrev. Der gives herefter ikke yderligere tilbagemelding.

Bevillingen kan anvendes over en periode på maks. 3 år.  

Ved væsentlige ændringer af de beskrevne forskningsopgavers indhold eller bevillingsperiode, f.eks. i tilfælde af barsel, bedes du kontakte forskning.sund@rsyd.dk og forespørge om muligheden for forlængelse af din projektperiode.          

Hvis din opgaveportefølje ikke kan gennemføres alligevel, skal restbeløbet af bevillingen tilbagebetales til Region Syddanmark.

Kontakt forskning.sund@rsyd.dk for nærmere information.

Ved bevillingens afslutning indsendes slutregnskabet til forskning.sund@rsyd.dk.
Regnskab skal indsendes senest tre måneder efter bevillingens afslutning sammen med tilbagebetaling af eventuelle restbeløb.
Regnskabet forventes specificeret på samme måde, som det i ansøgningen anførte budget.

APPFWU01V