Skip til primært indhold

Bliv praktiserende læge i Billund Kommune

Der genudmøntes 3 stk. ydernumre inden for almen medicin til nedsættelse i Billund Kommune med fortrinsret i 7200 Grindsted. Der er er ingen patienter tilknyttet ydernumrene. Du kan overtage 1 eller flere ydernumre.

Ydernumrene genudmøntes for at sikre tilstrækkelig lægedækning i området i de kommende år.

Der kan bydes på 1, 2 eller 3 ydernumre uden patienter.

Der er mulighed for at købe efter reglerne om, at læger kan eje op til 6 ydernumre jf. Sundhedslovens
§ 227, stk. 2. Ydernumrene skal bemandes med en navngiven speciallæge i almen medicin, og der skal betjenes mindst 1.600 patienter i hvert ydernummer. Der kan ikke forventes mulighed for lukning under normtal.

Overtagelse og aktivering 

Ydernumrene eller ydernummeret skal overtages og aktiveres hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Det betyder, at praksis fra dette tidspunkt skal åbne for tilgang af 1.600 patienter i hvert ydernummer.

Regionen afholder løbende samtaler i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Ansøgere vil modtage en indkaldelse i deres digitale postkasse (e-Boks).

Licensklinik - prøv livet som praktiserende læge

Som alternativ til køb af lægekapaciteten, kan praksis drives som en licensklinik i et nært samarbejde med regionen.

Regionen stiller praksislokaler og udstyr til rådighed for dig, uden afgivelse af bud. Dette giver mulighed for at få erfaringer med drift af praksis, mens regionen påtager sig risikoen for blandt andet investeringer og lokaler ved opstart af klinikken. Regionen kan muligvis stille personale og IT til rådighed efter nærmere
drøftelser herom.

Se nærmere i vedlagte visionspapir for licensklinikker – bilag 3.
Tryk her og du finder bilag 3 - visionspapir for licensklinikker 

Procedure 

Ved afgivelse af bud på ydernumrene/ydernummeret, skal budgiver dels angive en pris, dels beskrive sin opfyldelse af følgende kvalitetskriterier:

  • Kontinuitet i lægebemandingen og den øvrige bemanding i praksis, herunder om budgiver agter at arbejde i praksis, og i hvilket omfang
  • Samarbejde med eksterne aktører, herunder sygehuse, kommuner og lignende
  • Ventetider og tilgængelighed i praksis
  • Fysisk placering af praksis, herunder en beskrivelse af mulighederne for parkering og offentlig
    transport.

Der afholdes løbende samtaler og du/I vil blive indbudt til en samtale med administrationen, hvor ovenstående kan uddybes.

Budgiver skal ved indgivelse af bud sende følgende:

  • Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
  • Udførligt CV
  • Budblanket, jf. bilag 1
  • En beskrivelse af, hvordan du/I forestiller dig/jer at drive ydernummeret/ydernumrene og opfyldelse
    af ovenstående kvalitetskriterier, jf. ansøgningsskema, bilag 2

Regionen indkalder løbende budgivere til en samtale med Praksisafdelingen, hvor ansøgningen vil blive
gennemgået, og hvor regionen udarbejder et referat.

Efter afholdelsen af samtalerne med budgiverne træffer Udvalget for det nære sundhedsvæsen, beslutning om tildeling.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles ydernumrene/ydernummeret, beror på en samlet vurdering af den budte pris og den fremlagte plan for drift af ydernumrene.

Der sælges derfor ikke nødvendigvis til højestbydende.

Regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle bud frem til tildelingsbeslutning.

Ansøgningsskema og budblanket 

Afgiv dit/jeres bud på budblanketten – jf. bilag 1 ledsaget af ansøgningsskemaet jf. bilag 2.

Samtaler 

Samtaler afholdes løbende i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Lægeforhold i Billund Kommune

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

APPFWU02V