Rødding Lægehus søger 1-2 ansatte læger evt. med henblik på kompagniskab
Lægepraksis søger nye lægekollegaer. Det gode lægeliv findes i Rødding. Læs mere om vores lægepraksis nedenfor.
Drømmer du om:
- At styrke din work life balance?
- At have 3-4 dags arbejdsuge?
- Få din lægefaglighed i spil?
Har du lyst til en 3-4 dages arbejdsuge i et team, hvor der er masser af supervision og faglig sparring?
Så kig lige nærmere på vores nye koncept med behandlersygeplejersker i front. Vi er 3 kompagnoner og en praksismanager, som udgør ledelsen i vores praksis, hvor patienterne primært får tider hos vores behandlersygeplejersker under tæt supervision af lægerne.
Vores praksis ligger i Rødding, 33 min. køreafstand fra Kolding centrum. Vores lægehus er velholdt med masser af plads, tidssvarende udstyr og masser af atmosfære. Vi har godt 6000 patienter og 4 ydernumre. Vores team består af: 3 læger, 1-2 uddannelseslæger, 1 praksismanager, 5 behandlersygeplejersker, 1 SSA, 2 bioanalytikere, 2 sekretærer og 1 piccoline.
Hvordan arbejder vi og hvilke værdier lægger vi vægt på:
Vi lægger stor vægt på faglighed, uddannelse og trivsel i dagligdagen, hvor nøglen er læring.
Sammen med gode medarbejderkompetencer og fokus på ledelse, prioriteres den enkelte læges work-life-balance. Aktuelt arbejdes med 4 dages arbejdsuge – dvs. en fast ugentlig fridag og fri hver tredje fredag eftermiddag.
At bibeholde et højt fagligt niveau med brug af færre lægeressourcer har været baggrunden for vores omstillingsproces med ”behandlersygeplejersker i front”. Behandlersygeplejerskerne ser de fleste patienter i konsultationen. lægerne superviserer sygeplejerskerne i og uden for konsultationen. Lægerne kører sygebesøg og har mulighed for, at se særligt udvalgte patientgrupper afhængig af den enkelte læges kompetencer og interesseområder. Vi er efter 3 år blevet meget glade for vores nye koncept, da vi har erfaret, at det i høj grad mindsker arbejdsbelastningen, giver en meget afvekslende og dynamisk arbejdsdag.
Vores tilbud til dig?
Vi tilbyder dig en meget afvekslende arbejdsdag, hvor vi prioriterer faglig- og organisatorisk sparring højt. Vi er meget åbne for nye idéer!
Arbejdsdagene vil veksle imellem at varetage supervisorfunktionen, se patienter i egen konsultation og køre sygebesøg. Der vil ikke være noget administrativt ansvar og du vil have erfarne læger omkring dig.
Vi forestiller os, at du kan arbejde 3-4 dage om ugen –skulle du have ønske om en 5 dages arbejdsuge, finder vi sagtens ud af det. Vi har to ledige ydernumre, så hvis I er to læger, der kunne tænke jer at starte sammen med henblik på kompagniskab, vil dette være en oplagt mulighed for jer, og det vil kunne give mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstiden.
Kontakt
Bliver du nysgerrig? Så ring endelig til os:
- Speciallæge Lene Silberbauer via telefon: 29841034
- Speciallæge Kristian Riis Jensen via telefon: 40402003
- Speciallæge Anne Birgitte Andersen via telefon: 30607543
- Praksismanager Lone Oksen via telefon: 27343231