Det skal du vide, når dit barn har feberkramper

Feberkramper er ikke farlige, selvom alle forældre, der har oplevet det, nok vil fortælle, at de var bange for, at deres børn skulle dø, da de stod midt i det.

Afdelingslæge på Afsnit for Børn og Unge på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa Signe Koch får hver uge børn og deres forældre, der bliver indlagt på grund af feberkramper, ind på afdelingen. Her fortæller hun det, hun mener, forældre skal vide om feberkramper:

Hvad er feberkramper?

- Det er kramper, som kommer i forbindelse med temperatur over 38 grader – ofte meget høj feber over 39 grader. Feberkrampe kommer ofte tidligt i et sygdomsforløb, f.eks. i forbindelse med en almindelig virusinfektion, der giver feber.

Hænger feberkramper sammen med epilepsi?

- Generelt har feberkramper ikke noget med epilepsi at gøre, og 97 ud af 100 børn med feberkramper udvikler ikke epilepsi, så feberkramper er ikke udtryk for et epileptisk anfald.

Hvem får feberkramper?

- Det er normalt ellers raske børn mellem 6 måneder og 5-6 år, der får feberkramper – og det rammer ca. 2-5 pct. af børn. Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at børn får feberkramper, men da det primært opstår i de første leveår, formodes det, at årsagen er, at hjernen endnu ikke er færdigudviklet.

- Den præcise genetik bag feberkramper er ikke kendt, men man har højere risiko for at få feberkramper, hvis ens forældre eller søskende har haft det. Internationale undersøgelser viser desuden, at nogle etniciteter har en højere frekvens af feberkramper – f.eks. har japanske børn tre gange så stor risiko for feberkramper som vestlige børn.

Er feberkramper farlige?

- Nej, det er ikke farligt at få kortvarige feberkramper, og barnet får ikke mén efterfølgende. Det ser voldsomt ud, men barnet tager ikke skade – heller ikke i hjernen, som mange forældre godt kan frygte.

Hvilke symptomer skal jeg se efter?

- Typisk vil barnet være ukontaktbart, vende det hvide ud af øjnene, være stiv i kroppen, have rykninger i arme og ben eller være helt slap. Oftest varer et krampeanfald mindre end 3-4 minutter.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn får feberkramper?

- Du skal sørge for, at barnet ikke slår sig. Du kan lægge det om på siden på et blødt sted, f.eks. på en seng eller et tæppe. Sørg for, at barnet afkøles. Fjern f.eks. dyne eller åbn et vindue. Bliv hos barnet og kontakt en læge.

- Hvis det er første gang, barnet får feberkrampe, og du står med et barn midt i et anfald, skal du ringe 112. Når du ringer 112, vil de kunne guide dig, da barnet kan blive blå rundt om munden eller have påvirket vejrtrækning, som normalt ikke kræver hjerte-lungeredning, hvis det er feberkrampe, der er tale om. Barnet og forældre vil blive hentet med ambulance og indlagt på en af regionens børneafdelinger.

- Hvis feberkrampen er gået over, og barnet er vågnet, eller det ikke er første krampeanfald, du oplever, skal du alligevel altid tage kontakt til egen læge eller vagtlægen umiddelbart efter. Barnet skal altid vurderes af en læge, selvom det virker til at have det fint igen. Det er ikke sikkert, det behøver indlæggelse.

Hvor ofte får børn feberkramper?

- De fleste børn oplever kun at få ét feberkrampeanfald. Omkring en tredjedel får dog feberkramper igen, og enkelte kan få op til 10 eller flere anfald.

Kan feberkrampe forebygges eller behandles med medicin?

- Man kan ikke forebygge feberkramper med febernedsættende medicin, f.eks. Panodil. Nogle af de børn, der bliver indlagt, vil få udskrevet medicin, der kan bryde fremtidige anfald, hvis de varer over tre minutter.
Man kan godt give feberdæmpende medicin efter et anfald, men det påvirker ikke risikoen for yderligere anfald. Feberdæmpende medicin kan gives, hvis der i øvrigt er behov for det, f.eks. hvis det er nødvendigt for, at barnet bliver frisk nok til at indtage væske.

Hvad skal jeg sige til f.eks. børnehaven, hvis mit barn har haft feberkrampe?

- Hvis ens barn har haft feberkrampe, er det vigtigt at nævne for dem, der passer ens barn, f.eks. dagplejen eller børnehaven, så de kan kontakte forældre med det samme, hvis barnet får feber. Derudover skal de vide, at de skal ringe 112 ved feberkrampeanfald. Hvis der er udleveret medicin, skal det naturligvis også ligge tilgængeligt i institutionen, og personalet skal vide, hvordan det skal bruges.