I Allergicentret hjælper de patienter med alvorlig allergi
For nogle mennesker kan det være livsfarligt at blive stukket af en hveps, spise en peanut eller få penicillin. I Allergicentret på Odense Universitetshospital hjælper de patienterne med at finde ud af, hvad de er allergiske overfor, hvor alvorlig deres allergi er, og hvordan de kan leve livet med allergien som følgesvend.
Nogle mennesker har så alvorlig en allergi, at de kan få livstruende allergiske reaktioner, hvis de bliver stukket af en hveps, spiser en bestemt fødevare eller indtager medicin, som de er allergiske overfor.
Det er den type patienter, ledende overlæge Henrik Fomsgaard Kjær og hans kolleger i Allergicentret på Odense Universitetshospital dagligt møder i klinikken. En af deres store opgaver er at finde ud af, hvad patienterne er allergiske overfor.
Patienter provokeres til en allergisk reaktion
Fødevarer og lægemidler er sammen med bi- og hvepsestik de tre ting, som langt størstedelen af Henrik Fomsgaard Kjærs patienter er allergiske over for.
Når en patient er henvist til Allergicentret, spørger personalet som det første ind til patientens oplevelser med allergi, hvorefter patienten typisk får foretaget en ”priktest.” Her udsættes huden for forskellige allergener, som kan fremkalde en allergisk reaktion i huden. Ofte får patienterne også taget en blodprøve, som sammen med samtalen og priktesten sporer personalet ind på, hvilken form for allergi der er tale om.
I mange tilfælde er der også behov for, at patienten gennemgår en såkaldt provokationsundersøgelse, hvor han eller hun gradvist udsættes for stigende mængder af den fødevare eller det lægemiddel, som de formodentlig er allergiske overfor.
- Vi stikker dem selvfølgelig ikke bare en håndfuld peanuts. Undersøgelsen foregår over mange timer, hvor vi holder godt øje med patienterne, for det er ikke meningen, at de skal få en voldsom allergisk reaktion. Vi afbryder undersøgelsen, så snart vi kan se de første sikre tegn på en allergisk reaktion, fortæller Henrik Fomsgaard Kjær.
Særligt når det gælder fødevarer, er det er vigtigt at få klarlagt, præcist hvor stor en mængde der skal til, før patienten reagerer, og hvilke symptomer patienten får.
Som at gå med en håndgranat i hænderne
For stort set alle patienter lykkes det at identificere, hvilken allergi der er tale om, og hvor stor risikoen er for en alvorlig allergisk reaktion.
- Vi passer godt på alle vores patienter, men vi har en særlig opgave i at finde de patienter, der har størst risiko for at få alvorlige reaktioner. Det er vigtigt, at de får en præcis diagnose og en vurdering af, hvor stor risikoen er for, at de får allergiske reaktioner, siger Henrik Fomsgaard Kjær.
Patienter med alvorlige reaktioner kan for eksempel få svært ved at trække vejret og i nogle tilfælde miste bevidstheden på grund af et faldende blodtryk – det, man kalder et anafylaktisk chok.
- Den type patienter kan inden udredningen føle, at de går rundt med en håndgranat i hænderne, uden at vide hvornår den detonerer. Vores opgave er at få lagt puslespillet meget præcist, så patienterne ved, hvad de skal undgå. Så er risikoen for, at håndgranaten går af, meget mindre, lyder det fra Henrik Fomsgaard Kjær.
Rådgivning i at leve med allergi
Når ”detektivarbejdet” er ovre, tager Henrik Fomsgaard Kjær og kollegerne en rådgivende samtale med patienten om, hvordan han eller hun kan leve sit liv, uden det går for meget ud over livskvaliteten.
For patienter med lægemiddelallergi er det relativt nemt at undgå det specifikke lægemiddel, mens hvepseallergi for de flestes vedkommende kan kureres ved hjælp af vaccinationer over en 5-årig periode. Fødevareallergi derimod kan ikke kureres og kan være en vanskelig følgesvend i dagligdagen.
- Kan man ubekymret spise en burger på en cafe eller tage på ferie i Thailand og spise fra menukortet? Og skal man have en adrenalin-pen med sig, overalt hvor man går? Vi hjælper patienterne med at navigere i det, samtidig med at vi giver dem en detaljeret plan for, hvordan de skal agere, hvis uheldet er ude, og de bliver ramt af et alvorligt allergisk anfald, fortæller den ledende overlæge.
- Nogle patienter tager måske lovligt let på fødevareallergien, mens andre er alt for forsigtige – begge dele kan være en udfordring. En af vores fineste opgaver er at hjælpe patienterne med at finde den rette balance, fortsætter han.
Mange af de patienter, som er udredt i Allergicentret, kommer til kontrol med jævne mellemrum. Patienternes udfordringer med allergi kan ændre sig hen ad vejen, så de har brug for ny rådgivning, og en del børn med fødevareallergi vokser fra deres allergi.
- Den ultimative succes ville naturligvis være, at vi kunne helbrede alle vores patienter. Det kan vi ikke, men vi kan hjælpe dem, så allergien kommer til at fylde mindre i deres liv, siger Henrik Fomsgaard Kjær.
Allergicentret på OUH
Allergicentret udreder både børn og voksne for komplicerede allergiske sygdomme.
Allergicentret er en del af Hudafdeling I på Odense Universitetshospital og har cirka 12.000 ambulante patientbesøg om året.
Allergicentret udfører cirka 1.500 provokationsundersøgelser årligt.
5 spørgsmål om allergi
1. Hvem får allergi?
Man ved ikke helt præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler allergi, mens andre ikke gør.
Man ved dog, at nogle former for allergi er arvelige (for eksempel høfeber), og at børn med tidlig, svær børneeksem har langt større risiko for at udvikle fødevareallergi end andre børn.
2. Hvilke allergier er de hyppigste?
Inhalationsallergier som for eksempel pollenallergi er de hyppigste allergier hos børn og voksne.
Fødevareallergi ses ofte i børneårene – for eksempel over for komælk, æg, peanuts og nødder – mens lægemiddelallergi og allergi over for bi- og hvepsestik optræder langt hyppigere hos voksne.
3. Hvad sker der i kroppen ved en allergisk reaktion
Når man udvikler allergi, laver kroppens immunforsvar en fejlkodning. Kroppen bilder sig ind, at for eksempel fødevarer, som burde være ufarlige for immunsystemet, er en trussel, og den producerer derfor allergi-antistoffer.
Næste gang man udsættes for det, man ikke kan tåle, udløser allergi-antistofferne sammen med særlige allergiceller allergiske reaktioner, som for eksempel opkastning, nældefeber eller mere voldsomme reaktioner som vejrtrækningsproblemer eller faldende blodtryk, der kan føre til bevidstløshed.
4. Hvordan behandles en alvorlig allergisk reaktion?
Ved alvorlige allergiske reaktioner er en indsprøjtning med adrenalin det eneste, der hjælper. Det findes i de adrenalin-penne, som en del allergikere er udstyret med.
Ved et alvorligt allergisk anfald udvider blodkarrene sig og bliver utætte, hvorved blodtrykket falder. Derudover trækker bronkierne sig sammen, så man ikke kan få luft.
Adrenalinen får blodkarrene til at trække sig sammen, så blodtrykket stiger igen, og får bronkierne til at slappe af, så man atter kan få luft.
5. Hvad gør du, hvis du får en allergisk reaktion?
Tal med din læge om, hvordan du skal reagere, hvis du får en allergisk reaktion. Ved alvorlige allergiske reaktioner skal du altid ringe 112 og ofte også anvende en adrenalin-pen, hvis du har sådan en.