”Plejehjems-patruljen” rykker sygehuset ud til de skrøbeligste patienter
Et to-årigt piloprojekt i Odense, hvor en akutlæge fra Akutafdelingen på Odense Universitetshospital kører ud til alle akutte kald på plejehjem, har resulteret i, at 87 procent af ambulancekørslerne til sygehuset for plejehjemsbeboere har kunnet undgås, ved at lægen i stedet har kunnet behandle patienterne på plejehjemmet. Nu bliver projektet udvidet til resten af Region Syddanmark.
Når man er svækket, dement og skrøbelig, er det et mareridt for plejehjemsbeboere at komme ind på en akutafdeling. De bliver taget ud af deres trygge, vante omgivelser og bliver anbragt i en akutafdeling, hvor der er støj, masser af mennesker, utryghed og ventetid.
I Odense Kommune bor der 1300 borgere på byens 30 plejehjem. Seks procent af dem bliver hver måned indlagt akut. Der er et meget højt forbrug af akutte sundhedsydelser blandt plejehjemsbeboere.
Men siden november 2020 har langt de fleste plejehjemsbeboere i Odense – helt præcist 87,5 procent – undgået en tur på sygehuset, fordi sygehuslægen kommer hjem til dem i stedet.
Sygehuslægen, som står bag projektet med FAM (Fælles Akutmodtagelse)-lægebilen, som han med et smil kalder ”plejehjems-patruljen,” hedder Claus-Henrik Rasmussen.
- Når vi nu ved, hvor skidt det er for plejehjemsbeboere at komme på sygehuset, så fik jeg den idé at lade patienten blive hjemme og i stedet sende speciallægen ud på plejehjemmet. På den måde udnytter vi de kompetencer, der er på tværs af sektorerne, til at finde ud af, hvad der er bedst for den enkelte plejehjemsbeboer.
Et rullende hospital
En almindelig arbejdsdag i starten af maj begynder for Claus-Henrik Rasmussen med et opkald fra en sygeplejerske fra et af kommunens akutteams, som lige vil spørge ham til råds om en antibiotika-behandling af en patient på et plejehjem, som blev sat i gang dagen før.
- Kommunen er en vigtig samarbejdspartner. Kommunens akutteam er vores forlængede arm, når vi sætter gang i for eksempel en intravenøs behandling af en plejehjemsbeboer. Plejehjemspersonalet er også meget dedikeret, men de har brug for nogen, der kan træffe de beslutninger, som en læge kan træffe.
Claus-Henrik Rasmussen og hans kolleger på FAM-lægebilen kan stille mange diagnoser på stedet. De kan scanne borgerne fra top til tå, de giver blodtransfusion, tømmer væske ud af lunger eller ligger dræn og er eksperter i ultralyd.
- Vi finder tit små håndledsbrud, som typisk tager 8-10 timer i akutmodtagelsen. Det har jeg set mange gange – så kommer de hjem og er voldsomt delirøse. Ofte bliver vi tilkaldt dagen efter, fordi de er faldet eller har fået urinvejsinfektion, og de pårørende fortæller, hvor forfærdeligt det var at være på skadestuen med deres gamle far eller mor, som var bange og urolig. Når man er så skrøbelig, så går det tit galt. Så vælter dominobrikkerne dagen efter en tur på sygehuset. Det er sådan noget, vi gerne vil være med til at reducere, siger Claus-Henrik Rasmussen.
- Når AMK-vagtcentralen får opkald fra et af de 30 plejehjem i Odense kommune, så kontakter de FAM-lægebilen, som kører afsted til plejehjemmet – uanset hvad årsagen er, eller hvor meget det haster.
- I 70 procent af tilfældene kører FAM-lægebilen alene ud til plejehjemmene og finder ud af, hvad der skal ske.
- 30 procent af de opgaver, FAM-lægebilen kører til, er 112-opkald.
- Når det er udrykningskald, så kommer der både en ambulance og FAM-lægebilen. Ofte kan de sende ambulancen væk igen hurtigt, fordi FAM-lægen kan klare det selv derude.
Den værste måde at dø på
I de to år, projektet med FAM-lægebilen har kørt, er det blevet helt tydeligt for Claus-Henrik Rasmussen, at det helt grundlæggende handler om at sørge for det gode, værdige forløb ude på plejehjemmene. Også ved livets slutning.
Men desværre er der to måder at dø på som plejehjemsbeboer. Den ene er stille og rolig, hvor patienten i løbet af dage eller uger sover ind med den rette hjælp fra egen læge eller plejehjemspersonalet.
Den anden er, når der opstår pludselig, alvorlig, kritisk sygdom. Svigt i hjerte-, hjerne-, eller kredsløbsfunktion, som gør, at de her og nu har brug for vurdering og lindring.
Der er kun ét system i Danmark, der kan løse det, for der skal komme nogen med det samme. Det er det præhospitale system. Så ringer man 112, der kommer en ambulance, og så kommer plejehjemsbeboeren på sygehuset med blå blink og stort ståhej, og så dør de.
- Det er den værste måde at dø på, synes jeg. Det er faktisk 10 procent af dem, vi kommer ud til, som ville komme ind med blå blink og være endt på en traumestue i akutmodtagelsen, fordi de er så kritisk syge. Men de er i slutfasen af deres liv, og der skal nogle beslutningstagere ud, der kan sige ”der er ikke mere at kæmpe for. Vi skal blive her. Vi skal have tændt nogle stearinlys, vi skal lindre, bringe lidt af vandet i lungerne væk, få ro på og så få familien hen på plejehjemmet,” understreger Claus-Henrik Rasmussen.
Turde tale klart og tydeligt om døden
Claus-Henrik Rasmussen har talt med hundredevis af familier, og hans erfaring er, at man skal tale klart og tydeligt om, hvad han tænker, når han står med ansvaret for deres ældre, døende pårørendes sidste tid.
- Jeg har ikke stået i en eneste situation, hvor familien har sagt ”ved du hvad, doktor – jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad du synes. Du skal bare ta’ min far med ind på det hospital og give ham al mulig behandling.” De siger ”ved du hvad – hvor er det dejligt, at min far ikke skal trækkes igennem mere. Hvis du kan klare det her på plejehjemmet, så er det fint.”