Skip til primært indhold

”Åreknuder kan være dødhamrende generende”

Hvordan fjerner man åreknuder, og hvorfor gør man det overhovedet? Det giver overlæge Morten Stahl Madsen og sygeplejerske Trine Bolding Jessen svar på. De arbejder begge på regionens veneklinik i Brørup.

Cirka hver fjerde dansker vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve at få åreknuder. Men det er slet ikke sikkert, at åreknuderne kommer til at genere, eller at de kan ses – for ikke alle åreknuder er synlige.

Men hvis ikke man kan se åreknuderne, hvordan finder man så ud af, at man har dem? Ifølge sygeplejerske Trine Bolding Jessen er der en række symptomer, man skal være opmærksom på.

- Vores patienter oplever ofte, at de har ”tunge trætte ben”, som hæver og klør. De oplever også kramper og uro i benene om natten, og i nogle tilfælde får de eksem og skinnebenssår.

Det er ikke kun ældre mennesker, der får åreknuder, fortæller overlæge Morten Stahl Madsen, som var med til at etablere veneklinikken i Brørup for cirka 20 år siden.

- Vi har patienter fra 20-90 år. Åreknuderne opstår hyppigst hos de ældre, men til gengæld går yngre mennesker oftere til læge – og vi behandler jo kun dem, der går til læge, for det kræver en henvisning at komme til undersøgelse på veneklinikken.

Kun generende åreknuder fjernes

Kosmetiske årsager er ikke grund nok til at blive behandlet på veneklinikken. Du skal også være generet af åreknuderne, før du kan få en henvisning, for åreknuder er ikke farlige. 

- Man kan leve med åreknuder og dø med dem, men aldrig af dem. Når det er sagt, så kan de kan være dødhamrende generende, siger Morten.

Patienter med en henvisning kommer først til forundersøgelse på veneklinikken. Her bliver de scannet med en ultralydscanner for at se, hvordan venerne ser ud, og om veneklapperne fungerer.

I nogle tilfælde viser undersøgelsen, at patienten slet ikke har åreknuder, og at symptomerne derfor skyldes noget andet. Men hos langt de fleste patienter viser scanningen åreknuder, som patienterne tilbydes behandling for.

Forskellige metoder til behandling

Behandlingen foregår altid ambulant – det vil sige, at patienterne kommer ind og hjem samme dag. Nogle kan selv køre hjem efter behandlingen, men som regel er det nødvendigt med en chauffør.

I store træk går behandlingen ud på at fjerne de syge vener og lader de raske sidde, og der er tre forskellige måder at fjerne de syge vener på.

Radiofrekvensbehandling er den hyppigst brugte metode. Et tyndt kateter føres ind i venen under lokalbedøvelse, og kateteret varmer derefter venen op indefra, indtil den holder op med at fungere.

Der, hvor venen er for slynget til, at man kan føre et kateter ind i den, suppleres behandlingen ofte med operation. Der lægges en række små snit i benet under lokalbedøvelse, hvorefter venen fjernes ved hjælp af en form for hæklenål. 

Den tredje behandlingsmetode er skumbehandling, hvor man ved hjælp af ultralydsscanneren sprøjter et kemisk stof (skum) ind i venen, som ødelægger den. Metoden bruges der, hvor venerne er slyngede som en proptrækker og ligger så dybt, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Behandlingen virker på langt de fleste

Ifølge Trine er det forskelligt, hvor lang tid man har brug for at være sygemeldt efter behandlingen. Det afhænger meget af det job, man har – om man har mulighed for at hvile benene i løbet af arbejdsdagen eller ej. For de flestes vedkommen drejer det sig om 2-3 sygedage.

- Det er meget forskelligt, om man har ondt bagefter. Nogle mærker intet til det – måske bare en lidt strammende fornemmelse – mens andre ringer ind og spørger, om det kan passe, at de skal tage Panodil 14 dage efter.

Morten og Trine oplever, at behandlingen hjælper langt de fleste. Nogle få gange viser det sig dog, at det ikke er åreknuderne, der er skyld i de gener, patienterne har, men noget helt andet. Så har behandlingen selvsagt ikke den ønskede effekt.  

- Og så er der nogle, som er helt utroligt gode til at danne åreknuder igen. De kommer blot et andet sted på benene, og så må man jo ind til behandling igen, fortæller Trine.

Overlæge Morten Stahl Madsen og sygeplejerske Trine Bolding Jessen arbejder på regionens veneklinik i Brørup, hvor de sammen med deres kolleger laver 3000 åreknude-operationer om året.

APPFWU01V