Skip til primært indhold

Peanuts er livsfarlige for Liva

Liva på 13 år har peanutallergi og er derfor altid nødt til at have en adrenalin-pen på sig. Pennen kom i brug sidste efterår, da hun fik en allergisk reaktion, mens hun var i skole.

Forældre med 13-årig datter mellem sig fotograferet ude i naturen.

Liva og hendes forældre skal altid huske at have Livas adrenalin-pen med. Den er lige så vigtig som pas og pung.

Kløen begynder, da Liva får en bid af venindens chokoladevaffel, mens de laver opgaver sammen i skolen. Hun har på forhånd læst indpakningen grundigt igennem og kan se, at vaflen ikke indeholder peanuts. Derfor tør hun godt smage den.  

- Efter et minut eller to kan jeg mærke, at min hals begyndte at klø, så jeg drikker en masse vand. Da det bliver ved, ringer jeg til min mor, der kommer og henter mig, fortæller Liva.

Liva er 13 år og ligner på langt de fleste områder alle andre syvendeklassespiger. I fritiden går hun til springgymnastik og dans og hygger med veninderne. Hun passer også sin fætter og kusine på 3 og 5 år én gang om ugen for at tjene lidt penge.

Men på ét område er Liva ganske særlig: Hun er allergisk over for peanuts og skal derfor være meget opmærksom på, hvad hun spiser. I værste fald kan Liva få en livstruende allergisk reaktion, hvis hun ved et uheld spiser peanuts. 

Derfor er Livas forældre Trine og Nicolai også meget opmærksomme på hende, den dag de har hentet hende hjem fra skole. De kontakter Allergicentret på Odense Universitetshospital, som råder familien til at holde øje med, om der kommer flere symptomer. De får også at vide, at de skal have Livas adrenalin-pen klar til brug og ringe 112, hvis symptomerne bliver mere alvorlige.

Kort efter begynder Liva at kaste op, og hun får svært ved at synke, hvilket kan være et tegn på, at luftvejene er ved at lukke til. Livas forældre beslutter derfor at give Liva adrenalin og ringe efter ambulancen. Heldigvis aftager Livas allergiske symptomer allerede i ambulancen, men hun ligger alligevel til observation på sygehuset i et døgn.

Hvornår er det slemt nok?

Når Livas forældre tænker tilbage på episoden sidste efterår, mindes de, at det var svært at stå med en datter, der havde så voldsomme allergiske reaktioner.

- Det var første gang, vi stod i den situation, så vi var lidt usikre. Men vi fik at vide af ambulancefolkene, at det var rigtigt, alt det vi havde gjort. Bagefter har vi da tænkt på, om vi skulle have ventet med at give adrenalin-pennen, indtil hun havde svært ved at trække vejret. For hvornår er det slemt nok?

- Men nu har vi prøvet det, og det er faktisk rart at have været hele turen igennem, hvis – eller rettere når – det sker igen. For det er vi sikre på, at det gør, siger de. 

Sundhedspilot Marie Bøgstrup Sørensen står foran skærm og underviser deltagere.

Liva tjekker altid indpakningen for at se, om maden indeholder peanuts, inden hun spiser noget. Bager hun selv, er hun på sikker grund. Kommer hun ved et uheld til at spise peanuts og får en alvorlig allergisk reaktion, kan hendes adrenalin-pen hjælpe hende.

Fik konstateret allergi som 4-årig

Liva har haft peanutallergi, siden hun var lille. Første gang, hun fik en alvorlig reaktion, var, da hun som 4-årig spiste en is med peanuts og kastede op kort tid efter. Dengang tænkte Livas forældre, at hun havde fået for meget slik og var træt, men da hun senere på aftenen fik nældefeber og lignede en Michelin-mand med hævelser i hovedet og under armene, ringede forældrene til vagtlægen, der straks sendte en ambulance.

I ambulancen fik hun adrenalin og lå til observation på sygehuset. Personalet var ikke i tvivl om, at det var en allergisk reaktion, og derfor blev Liva henvist til udredning.

I Allergicentret på OUH blev det konstateret, at Liva havde peanutallergi. De fandt også ud af, at Liva er allergisk over for visse typer karry og heste. Dog ikke i samme grad som for peanuts.

- Da Liva fik konstateret peanutallergi, blev vi bekymrede over alt det, hun ikke måtte få. På Allergicentret rådede lægerne os til at holde Liva fra peanuts. Hun måtte dog godt spise fødevarer, som er mærket med ”kan indeholde spor af peanuts.” Vi fik også at vide, at det kun er de typer karry, der indeholder bukkehornsfrø, som Liva skal undgå. Det har gjort det meget lettere, fortæller Trine og Nicolai.  

Vi skal altid være opmærksomme

For Liva er det blevet en fast del af hverdagen at læse på indpakningen, før hun spiser noget, ligesom hun også er vant til at have sin adrenalin-pen med overalt.

- Det kan godt være træls, når der for eksempel er fødselsdag, og nogen deler ud. Så skal jeg altid spørge, hvad der er i og finde ud af, om jeg må spise det. Det værste er, at jeg altid skal være så opmærksom, siger hun.

Livas forældre kan i den grad nikke genkendende til det med altid at være opmærksom.  

- Vi skal altid huske adrenalin-pennen – den er lige så vigtig som pas og pung. Da hun var mindre, skulle vi altid huske at instruere venindernes forældre i, hvad de skulle gøre, hvis hun fik en reaktion. Vi kunne ikke bare aflevere hende hos dem og sige: ”Her er hun, hyg jer.” Nu har Liva heldigvis ret godt styr på det selv, så vi kan slappe lidt mere af.

Liva skal snart undersøges igen

Inden længe skal Liva til undersøgelse i Allergicentret på OUH. De skal finde ud af, om hun er blevet mere eller mindre følsom for peanuts, siden hun sidst blev testet som 4-årig.

- Hvis det viser sig, at jeg nu reagerer på meget små mængder peanut og måske skal undgå madvarer med ”spor af peanuts,” så bliver det ret besværligt, for det står der på rigtig meget mad. Bare sådan noget som nudler, som jeg tit har med i madpakken, kan indeholde ”spor af peanuts,” fortæller Liva.

Livas forældre regner dog ikke med, at det går så galt.

- Det er altid en afvejning. Vil vi prøve at leve så normalt som muligt med den risiko, at hun med mange års mellemrum får en alvorlig reaktion, eller vil vi lægge vores liv helt om? Nu er det gået godt i mange år med at spise fødevarer, der er mærket med ”kan indeholde spor af peanuts,” så vi håber det fortsætter sådan.

APPFWU02V